Moderne i dag, yt i morgen

Med de mange muligheder for at få kunst til at være en del af hverdagen og for at udtrykke sig kunstnerisk, er der en tilsvarende stor udskiftning. Der er klassiske værker af forskellig art, der aldrig går af mode, og så er der alt det andet, der bliver brugt midlertidigt og derefter skiftet ud, smidt væk eller havner på loftet i en kasse.

Noget bliver lige pludseligt retro og dermed moderne igen, mens andet ryger ud i glemslen. Nogle ser gamle lamper og strygejern som mere end bare gammeldags brugsgenstande, de ser som som kunsthåndværk fra en svunden tid og bruger det til at pryde deres hjem med. Andre vil kun have det sidste nye på væggene og i deres vindueskarme.

Det ode, der er kommet ud af denne brug-og-smid-væk kultur er genbrugskunst. Det er, som ordet siger, kunst af genbrugsmaterialer, hvor kunstnere viser, at det, der ikke længere er ønsket, kan bruges og sættes sammen på en ny og spændende måde.

Det er den enes affald, den andens guld, men på kunstform, og det er en fantastisk måde at skabe værker på, for det viser samtidig, at alt kan bruges af en kunstner.