Musik er noget der lyttes til, hvor kunstneren selv vil benytte sig af noder, instrumenter og sang. Musik er uden tvivl noget af den ældste kunst, der findes, men musik har ikke haft mulighed for at blive gemt som så meget andet. Først med moderne optageudstyr er sange blevet gemt for eftertiden, som de præcist har lydt, mens noder og tekster er ældre.
De ældste instrumenter, der er fundet, er fløjter af ben, men der kan sagtens have været instrumenter før denne tid, som enten ikke er fundet, eller som er gået til, fordi de har været fremstillet i materialer, der er forgængelige, som fx træ.
De ældste fløjter har måske ikke været brugt til musik, som vi kender det i dag. Det var fløjter, der lavede en enkelt tone, som kan minde om et kaldesignal, men fløjter med flere huller dukkede op, og musikinstrumenter, som vi kender dem i dag, blev efterfølgende udviklet.
Drømte mig en drøm
Sangere og musikere lærte sange af hinanden og skulle huske dem udenad. Omkvæd er en god måde lige at få lidt tid til at huske det næste, der skal fremføres, lige som rim gør det lettere. Noget, der går igen den dag i dag, for det er stadig live, meget musik skal fremføres, hvor der ikke er adgang til noder eller tekster.
Men mange vil gerne kende lyden af fortiden og den kunst, som musikken var. Det bliver desværre gætværk, for der er ganske få noder, der har overlevet. På baggrund af fundne instrumenter, digte og den musik, der er tættest på tidsmæssigt, er der dog mange, der kommer med deres bud på, hvordan det kan have lydt.
Danmarks ældste, kendte sang er “drømte mig en drøm”, der passer perfekt til datidens instrumenter. Den er lille og kort, men mange kender den alligevel, da den blev brugt som pausesignal i Danmarks Radio i en lang årrække.
Moderne musik gemmes for eftertiden
Der er langt herfra til digitale noder, der sikrer, at al musik, godt som skidt, kan gemmes til eftertiden, så ingen i fremtiden vil være i tvivl om, hvordan musikkens kunst lyder lige nu og her, samt hvordan fortidens musik tolkes i det, der er vores nutid.
Musik taler sit helt eget sprog, og de fleste har mindst en genre, der tiltaler dem, som de ikke kan få nok af. Det giver en tilfredsstillelse at høre smuk musik og sang, og det er ikke uden grund, at mennesket så længe har dyrket musikken og sangen til alle lejligheder.
Musik er ikke længere kun til fest, men musik vil altid være til underholdning og glæde. At synge med i badet eller i bilen er bare menneskeligt, og musik vil derfor blive ved med at udvikle sig sammen med os mennesker.