Kunsten på plakaten

Kunst er mange ting, og det er de færreste, der har råd til at købe store unikaværker af berømte malere, billedhuggere og andre kunstnere. I stedet tyr vi til plakater, som også ofte er skønne værker.

Plakater kan enten være skabt til netop plakatformatet, og forskellen på det og en unikaværk er egentlig blot, at plakaten trykkes i talrige eksemplarer, eller det kan være en reproduktion af et mere eller mindre kendt kunstværk.

Vi er mange, der har eller har haft reproduktioner af berømte malere fra van Gogh til Pissaro hængende og er eller har været rigtig glade for dem. Så man skal ikke underkende plakaten som kunstværk og smuk dekoration af hjemmet.

Reklamen som plakat

Mange samler på plakater, som repræsenterer bestemte temaer eller andet. For eksempel kan man finde mange plakater inden for forskellige områder hos Dear Sam, både plakater som gengiver forskellige kunstnere og plakater, der for eksempel har bestemte motiver fra blomster til landskaber og mennesker.

Gennem tiden er plakaten blevet brugt som propaganda, både for politiske standpunkter og i forbindelse med reklamer.

Inden for politik kan vi for eksempel tænke på perioden op Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, eller Slesvigs deling, som det også er, hvor man både fra dansk og fra tysk side brugte plakater som platform for propaganda for, hvordan folk burde stemme. Men også i dag er plakaten budbringer for politiske partier – tænk blot på folketingsvalgene, hvor alle lygtepæle og vejtræer er behængt med plakater med portrætter af politikere.

Mange plakater, som oprindeligt blev produceret som reklamer, er i dag berømte og elskede. De fleste kender Tuborg-manden, der svedende hviler sig i vejkanten, mens tankerne går mod en kølig pilsner, og også bryggeriet Stjernen brugte plakaten som reklamesøjle. Et særligt område har været plakater med reklamer for tobak – noget, der i dag er både ulovligt og utænkeligt, men som før hang alle vegne. Plakater med reklamer for cigaretmærker hang ved busstoppestederne, på husvægge og alle mulige andre steder i bybilledet – og de er i dag samlerobjekter med en lille politisk ukorrekt twist.

Plakaten er et herligt stykke kunst, også i moderne hjem, og sjældent så dyre, at man ikke kan skifte dem ud, hvis ens smag og indretningsstil ændrer sig – så tjek endelig markedet for flotte plakater ud!